Copyright Billeder

Copyright på billeder – Om digitalt tyveri og online ophavsret

Lov om ophavsret gælder også online. Uvidenhed er ikke en gyldig undskyldning for at bryde ophavsretsloven, så her får du en komplet guide til, hvornår og hvordan du må bruge andres billeder online.

Undervejs i artiklen fortæller fotograf Lars Holmgaard, hvordan du beskytter egne billeder, mens Morten Kristensen fra Not-allowed.dk og Halfdan Timm forklarer lidt om jura, retspraksis og mulig kompensation.

Lov om ophavsret – Paragraf 1

Paragraf 1 i den gældende danske lov om ophavsret lyder sådan her:

”Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde”

Læs den fulde bekendtgørelse af lov om ophavsret her: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=129901

Hvem har ophavsretten til billeder?

Konsekvensen af ovenstående paragraf er, at du kun må bruge andres fotografier og billedmateriale efter aftale med den person, som ejer ophavsretten til billederne.

Som udgangspunkt er det altid den person, der trykker på kameraets udløserknap, der har ophavsretten til fotografiet.

Hvis der er tale om en professionel fotograf, som er hyret af en kunde, overdrager fotografen normalt brugsretten til billederne til kunden, når fotografens faktura er betalt.

Med mindre andet specifikt er aftalt, så er det dog fortsat fotografen, som ejer ophavsretten til billederne.

Hvis du selv betaler en fotograf for at løse en fotoopgave, bør du – på skrift og inden I aftaler prisen – præcisere, at du ønsker både brugsret og ophavsret til de billeder, fotografen tager for dig. Altså forudsat, at du ønsker 100% ejerskab over billederne.

Hvis du kun har brugsretten, så risikerer du potentielt at havne i problemer, hvis du ønsker at lade forhandlere eller andre samarbejdspartnere bruge dit billedmateriale. Samtidig har du heller ikke mulighed for at videresælge billederne til anden side. Det har fotografen til gengæld.

Misbrug af andres billeder og videoer

Mange kommer mere eller mindre ufrivilligt til at bryde loven om ophavsret, fordi de ikke er klar over reglerne. Her er et par klassiske eksempler på, hvordan du risikerer at ende i problemer.

Billeder fundet via søgning på Google

Selvom et billede ligger frit tilgængeligt på en hjemmeside og eksempelvis kan findes via Googles søgemaskine, gælder loven om ophavsret stadig.

Hvis du googler dig frem til det billede, som du ønsker at bruge, så skal du fortsat sikre dig, at du har lov til at bruge det. Og det har du kun, hvis du som beskrevet ovenfor har fået tilladelse fra indehaveren af ophavsretten.

Om copyright på fotografier fra Flickr og Wikipedia

Billeder på eksempelvis Wikipedia og Flickr er også underlagt de samme grundlæggende regler om ophavsret.

Du kan med andre ord ikke blot finde et flot billede på Flickr og bruge det på din hjemmeside eller i din markedsføring i øvrigt.

På Flickr har du dog mulighed for at søge efter billeder i kategorien Commons. Disse billeder, som typisk er bidrag fra offentlige institutioner og museer, kan du normalt frit bruge, så længe du husker at kreditere fotografen.

Still-billeder eller klip fra film og videoer

Still-billeder eller klip fra populære spillefilm eller reklamevideoer (mis)bruges ofte af både privatpersoner og firmaer. Det er som udgangspunkt heller ikke tilladt, hvis filmselskabet ikke er taget i ed.

Teleselskabet Firmafon lever eksempelvis livet farligt, når de stjæler 15 filmsekvenser fra internationale filmsucceser og bruger dem i et blogindlæg som dette. At blogindlægget er skrevet med et glimt i øjet gør det desværre ikke mindre ulovligt.

Ulovlig brug af billeder i pressemeddelelser

Seriøse virksomheder sørger naturligvis for, at de har juraen på plads, inden de vedhæfter billedmateriale til pressemeddelelser eller tilsvarende PR-fremstød.

Forbløffende mange professionelle fotografer har dog oplevet, at stjålet billedmateriale er blevet fremsendt til redaktioner rundt omkring i landet.

Det er principielt det medie, der anvender de stjålne billeder, som bryder loven. Men det øger næppe din chance for at få positiv omtale i medierne fremover, hvis du bringer journalisten i uføre ved at fremsende fotografier eller andet grafisk materiale, som du ikke selv har rettighederne til.

Sørg derfor for at have klare aftaler på plads med fotografen. Hvis du køber dine billeder som ”Microstock” fotografier via online billedbureauer som GettyImages, Fotolia, PhotoDune, Dreamstime eller danske Colourbox.dk, så husk at vælge den rigtige licenstype.

Tyveri af billede fra konkurrentens hjemmeside

Det er naturligvis ikke tilladt at stjæle eksempelvis produktbilleder fra konkurrentens hjemmeside.

At der er tale om en populær mærkevare, som sælges i mange andre netbutikker ændrer ikke på de grundlæggende regler for ophavsret.

Hvis din konkurrent selv har taget billederne, så er du nødt til at holde nallerne væk.

At konkurrenten hverken har sat vandmærke på billederne eller nævnt noget om copyright på sin hjemmeside, giver dig ikke ret til at ”låne” billederne.

Sådan skaffer du gode og lovlige billeder

Det er heldigvis både nemt og relativt billigt at skaffe gode og 100% lovlige billeder til din hjemmeside eller markedsføring i øvrigt. Her får du en håndfuld oplagte muligheder.

Producentens egne billeder

Hvis du forhandler et andet firmas produkter, så er producenten (eller importøren) normalt leveringsdygtig i produktbilleder, som du frit kan anvende til at promovere producentens produkter

Ofte er producenten i stand til at levere produktfoto i mange forskellige opløsninger, hvilket gør det nemmere for dig at undgå det tab af billedkvalitet, som opstår hver gang en .JPG eller .PNG fil resizes, komprimeres eller gemmes.

Tag selv billederne

Den optimale løsning, hvis du vil sikre dig bedst muligt mod sagsanlæg fra en sur fotograf er at tage billederne selv.

Hvis du selv tager de fotografier, som du bruger i din markedsføring, så skal du dog stadig være opmærksom på, at de mennesker, som optræder på dine billeder skal være indforståede med, at billedet af dem bruges kommercielt.

Det gælder også, selvom du har taget dit billede midt på Strøget i København eller et andet offentligt sted.

Hyr en professionel fotograf

Hvis du både mangler fotografiske evner og professionelt fotoudstyr, så kan en professionel fotograf være den rigtige løsning, når der skal skydes billeder af dig, dit firma, dine medarbejdere eller dine produkter.

Med mindre du aftaler andet med fotografen, så køber du kun brugsretten til de billeder, som den professionelle fotograf tager for dig. Fotografen har derfor lov til eksempelvis at bruge ”dine” billeder på sin egen hjemmeside og at sælge billedmaterialet til andre fx via stockphoto-hjemmesider.

Royalty-free StockPhotos

Netop ”Stock Photos” kan dog også være et glimrende alternativ til at hyre en professionel fotograf.

Der findes mere end 100 forskellige ”MicroStock” hjemmesider, hvor webshopejere og bloggere frit kan shoppe løs blandt millioner af Royalty-free billeder.

”Royalty-free” betyder, at du som køber ikke skal bekymre dig om betalingen, når du efterfølgende ønsker at bruge billedet. Du betaler et fast lavt beløb til microstock-hjemmesiden for ubegrænset brug af det specifikke billede. Du skal dog være opmærksomhed på, at der findes flere forskellige typer af licenser. De vigtigste er beskrevet nedenfor:

Standard Royalty-Free Licens

De præcise licensvilkår for køb af billeder hos microstock-websites er individuelle for hvert website, men markedsstandarden er, at billederne sælges med en Royalty-Free brugsret, som er begrænset til køberen. Det betyder, at du og dit firma frit kan bruges billedet gentagne gange og i alle medier. Du kan dog ikke give andre lov til også at bruge billedet.

Extended License

Hvis du ønsker at bruge microstock-billedet som en del af et produkt, der skal videresælges, så skal du normalt købe en Extended License.

En udvidet licens giver dig eksempelvis lov til at bruge billedet i den standardiserede hjemmesideløsning, som du videresælger til mange forskellige firmaer. Tilsvarende giver de fleste Extended Licenses dig lov til at printe billedet på eksempelvis t-shirts eller kaffekopper til frit videresalg.

I praksis er det svært for både fotografer og fotohjemmesider at kontrollere, om du har husket at købe de rigtige licenser, men det kan koste dig dyrt, hvis du bevidst snyder eller ubevidst overtræder de aftalte licensvilkår.

Sådan beskytter du billeder mod misbrug

Lars HolmgaardLars Holmgaard fra Tapetet.dk laver både illustrationer og fotograferer og har derfor en naturlig interesse i, at folk betaler ham for hans arbejde og ikke misbruger hans materiale. Her får du hans fire vigtigste våben i kampen mod billedtyveri.

Sæt signatur på dine billeder

Nogle synes, det er skrækkeligt grimt, mens andre godt kan se fornuften i at sende sit barn i byen med et navneskilt om håndleddet. Personligt har jeg stort set altid brugt signatur på de billeder, jeg viser frem på nettet. Ifølge min erfaring sker mange billedtyverier ikke af ond vilje, men af ren og skær uvidenhed om ophavsret. Det er ofte folk, der tror, de godt må bruge billeder, de finder på nettet uden at spørge om lov først – simpelthen fordi de ikke ved bedre. Og i de tilfælde er det ofte ikke-kommercielle sider, billederne bliver brugt på. Men, når der på selve billedet står, hvor det kommer fra, så er folk mindre tilbøjelige til at stjæle det og hvis de alligevel gør, så er der i det mindste en mulighed for, at tredjepart (= potentiel kunde) kan finde frem til kilden bag billedet.

Et aspekt jeg synes folk ofte glemmer er, at ens billede ikke kun kan blive stjålet fra ens egen side – det kan lige så vel blive stjålet fra de sider, der har taget det i første omgang. Og så kører møllen i højt gear uden nogen som helst referencer til dig som fotograf. Vi har fx. en hunderace, der ikke er mange af i Danmark og derfor heller ikke mange gode billeder af, så mine billeder af racen har været i høj kurs. Dengang havde jeg ikke signatur på billederne, og de ligger derfor frit og flyder rundt nu – jeg har ingen kontrol over dem, og der er ingen referencer til mig som fotograf, hvilket ærgrer mig. Ligger billedet af racen først på en hundeside, hvor der ikke udtrykkeligt står, at billederne ikke er til frit brug, så tror mange, at de gerne bruge dem uden at spørge.

Brug Google Image Search

Hvordan opdager man så, at ens billede bliver brugt andre steder? Ja, de kan jo desværre ikke ringe hjem og sladre – endnu. Men, du kan spørge storebror, om han har set dem andre steder end hjemme på din egen grund. Og det er lige præcis det, man kan gøre med Google Image Search. Uanset om folk downloader et billede fra din hjemmeside og derefter beskærer det, så din signatur ikke vises, omdøber selve filen, og måske endda skifter filformat, inden de uploader billedet på deres egen side, så kan Google søge efter mønsteret og fordelingen af farver i selve billedmotivet – og finde dem. Jeg har fundet flere af mine billeder og illustrationer på udenlandske sites på denne måde. I nogle tilfælde sender jeg en faktura med det samme – i andre beder jeg dem blot om at fjerne mit materiale hurtigst muligt. Det er noget, jeg vurderer nøje fra gang til gang. De bliver oftest hurtigt fjernet efter jeg har sendt dem en mail, hvor jeg gør dem opmærksom på, at de overtræder min ophavsret.

Du finder Google Image Search ved at klikke på det lille kamerasymbol her:

Google Image Search

Når jeg bruger Chrome, så kan jeg i øvrigt blot højreklikke på et billede og bede Google om at søge efter det via “Søg efter dette billede på Google”. Nemmere bliver det ikke.

Undgå hotlinking, der stjæler din båndbredde

Det her er ret teknisk og ikke noget du skal rode med, hvis du ikke har helt kontrol over, hvad du laver. Men du kan undgå at folk højreklikker på dit billede, vælger at kopiere stien til dit billede og indsætter den sti som billed-kilde på deres egen hjemmeside. Problemet med det er, at billedet stadig ligger på din server, men bliver vist på en anden side. Har den fremmede side så fx. 50.000 sidevisninger om dagen, betaler du for trafikken – ikke dem. Her kan du se, hvordan du kan gøre det ved at ændre .htaccess filen på din server:
http://www.htaccesstools.com/hotlink-protection/

Er du lidt fræk kan du endda vise et specifikt billede på de sider, der forsøger at hotlinke fra din side. Der kunne fx stå ‘Gå ind på www.erdusulten.dk for at se opskriften’ eller noget i den stil:

Undgå Hotlinking

Skal dine billeder kunne findes på Google?

Jeg går meget op i søgemaskineoptimering og tænker det ind i alt, hvad jeg laver. Men nogle gange tænker jeg også den anden vej og prøver at undgå at blive fundet på Google. Overvej nøje, hvad du skriver i alt-tekster, title-tags, overskrift, brødtekst osv. i forbindelse med dit billede. Hvis jeg gerne vil vise et flot billede af min sjældne hunderace, så er det ikke sikkert, jeg skriver racens navn i forbindelse med billedet. På den måde kan jeg vise billedet frem, men undgå at folk kan google sig frem til det – og dermed måske misbruge det. Andre gange er det selvfølgelig en fordel at blive fundet, men det er noget, du selv skal afgøre.

Det var mine 4 bedste våben. Har du lyst til at se nogle af mine billeder og hvad jeg ellers laver, så kig ind på www.larsholmgaard.dk.

I tillæg til Lars Holmgaards gode råd ovenfor, så vil jeg også anbefale dig at indsætte metadata omkring fotograf og copyright på dine billeder umiddelbart efter, at du har flyttet billederne fra memory-kortet til computeren (det kan eksempelvis gøres via Adobe Lightroom). Samtidig bør du – bare for at fjerne enhver tvivl – også indsætte en kort copyright notice på din egen hjemmeside, eksempelvis i din footer.

Hvis fotografierne ikke er din primære indtægtskilde, så kan du overveje at tilbyde andre hjemmesideejere, at de gratis må bruge dine billeder mod, at de krediterer dig med et aktivt link. SEO-værdien af det indgående link er i mange tilfælde flere penge værd end den betaling for billedet, som du afskriver dig.

Godtgørelse for uberettiget brug af billeder

Hvis du har fået stjålet billeder (eller selv har stjålet…), så får du her et par ord fra Halfdan Timm og Morten Kristensen om de vigtigste paragraffer.

Retspraksis i forbindelse med misbrug af billeder

Der foreligger en retspraksis, som angiver, at krænkeren skal betale et fair vederlag og godtgørelse til modparten. Typisk takseres billeder til 1.000-5.000 kr pr stk i totalt vederlag og godtgørelse. Beløbet afhænger af omstændighederne til frembringelsen af værket.

“Normalt” udgør vederlaget 50% af beløbet og godtgørelsen de sidste 50%.

Det er dog vær at bemærke, at godtgørelse godt kan være langt højere i sager, hvor krænkelse eller misbruget er groft. Der findes sager, hvor vederlaget har været 1.500 kr, men godtgørelsen var 25.000 kr. Men der skal være tale om krænkelser og skader ud over det normale.

Hvem skal løfte bevisbyrden?

Uanset om du selv har taget billedet, eller om du har købt denne service i byen, skal du ALTID huske at gemme det uredigerede original billed. Det er nemlig dit bedste bevis på, at billedet er taget af dig, og eller du har ophavsretten.

Det er dit ansvar at løfte bevisbyrden, men har du originalbilledet, og kan du f.eks henvise til andre billeder på f.eks din hjemmeside eller webshop, som er taget på præcis samme måde, står du allerede godt.

Det er relativt simpelt at løfte bevisbyrden, især hvis du har originalbilledet. Det er altid en god ide at gemme det helt originale billed, som f.eks er taget som EPS, Vector, PNG eller evt JPG (JPG i høj opløsning og stort format). For et billed kan nemlig ikke laves om til disse formater fra f.eks JPG, og stadigvæk bevare samme skarphed mm.

Hvor meget kan man kræve i godtgørelse?

Her begynder det til gengæld at blive interessant – hvor det i praksis ikke giver problemer at løfte bevisbyrden, viser problemerne sig til gengæld, når der skal bestemmes et beløb.

Udgangspunktet er følgende:

Du skal finde ud af, hvor meget dit billede har kostet. Har du købt dit billede, er det nemt – har du selv taget dit billede, skal du tage estimere, hvor lang tid du har brugt på at tage billedet, redigere dette, o.s.v. og så sætte dette op imod din timeløn.

Dette giver dig et beløb. Det kan være fx 500 kroner eller 2.000 kroner.

Herefter er det udgangspunktet at lægge 100 % oveni dette beløb i form af godtgørelse – det er jo uberettiget brug, der er sket.

Retspraksis siger, at i “normale” sager, vil et billed blive takseret til mellem 1.000 kr og 5.000 kr alt efter omstændighederne. Beløbene dækker over både vederlag og godtgørelse, dvs den samlede kompensation.

Lad mig give dig et eksempel:

Du har en webshop, hvor du sælger tøj. Du har fået en fotograf til at tage professionelle billeder af tøjet. Du har betalt 500 kroner per billede inklusive redigering. 3 af dine billeder bliver stjålet af en konkurrent.

Du kan nemt bevise, at det er dine billeder.

Derfor sender du en faktura på 1.500 kroner for de tre billeder – og 1.500 kroner oveni i form af godtgørelse for den uretmæssige brug. Altså en samlet faktura på 3.000 kroner eksklusive moms.

Denne sender du afsted til konkurrenten.

Herefter kan der ske 3 ting:

A) Din konkurrent vælger at betale

B) Din konkurrent og du forhandler et forlig og lukker sagen

C) Din konkurrent nægter og du enten accepterer eller laver en småsag – det er gratis og koster ingen advokattimer

Hvem betaler advokatomkostninger?

Som udgangspunkt er det altid en god ide, enten at rådgive sig med en advokat eller juridsk rådgiver, eller evt overlade sagen til denne, hvis du ikke føler dig hjemme i ophavsret og jura generelt.
Du kan sikkert læse, at det er nemt, men der er mange faldgrupper, som du kan falde i, og hvis du ikke kender disse, kan en simpel sag udvikle sig til et mareridt.

De fleste krænkelser har en samlet værdi på under 50.000 kr, og de kan derfor køres som småsager, som er en forsimplet og hurtigere måde, at køre en retssag på.

Typisk tager en sag fra 5-10 mdr, alt efter sagens omfang og parternes input.

Normalt tilkendes vinderen af en småsag fra 2-4.500 kr i sagsomkostninger, hvilket ikke matcher evt udgifter til en advokat.

Hvis du kører sagen som en normal retssag, fordi du foretrækker dette, eller fordi kravet er over 50.000 kr, hænger du selv på udgifterne til egen advokat. Vinder du sagen, vil du blive tilkendt nogle sagsomkostninger, men disse står typisk ikke mål med dine advokatudgifter.

Taber du derimod sagen, vil du blive pålagt at betale sagsomkostninger til modparten.

Det er vigtigt at påpege, at du altid selv kan føre en sag, uanset om det er en småsag eller en normal retssag. Advokater kan ligeledes møde ved retten i begge typer af sager, hvorimod juridiske rådgivere kun kan møde ved retten i småsager. Så er kravet over 50.000 kr, skal du altså enten selv føre din sag, eller du skal have fat i en advokat.

Hjælp til sager vedr. uberettiget brug af billeder

Du kan tage fat i Morten Kristensen fra Not-allowed.dk eller Asbjørn Bendtsen fra Kopieret.dk, hvis du ønsker hjælp til at vurdere sager vedr. misbrug af dine billeder.

Relaterede links

Din historie

Hvad gør du for at sikre dig mod misbrug? og er du selv kommet til at låne ophavsretsbeskyttet materiale fra andre? Fortæl din historie nedenfor, så andre kan lære af den.

Hvis dette indlæg har været værd at læse, så del det gerne med folk i dit netværk. Lars, Halfdan og jeg elsker +1’er, Tweets og Facebook likes!

Vil du tjene flere penge?

Få min gratis nyheds-mail med guldkorn om e-handel og online markedsføring.

12 Responses to “Copyright på billeder – Om digitalt tyveri og online ophavsret”

  1. Rosenstand 03/10/2013 at 18:18 #

    Dælme et godt indlæg! Jeg ville ønske, der var en måde at få det ud til alle, der har en hjemmeside!

  2. Frederik Trovatten 03/10/2013 at 19:22 #

    Er det, det der, der hedder øhhh c-c-copyright? – Men pengene går til kræftens bekæmpelse! (Classic: http://goo.gl/6io9qI)

    – Jokes aside, det er et vigtigt emne i tager op og jeg tænke også tanken, da jeg skrev blogindlægget.

    Men det er vel altid et spørgsmål om Risk vs. Return…

    Jeg tror de fleste af os vil vade overfor rødt lys, hvis ikke vi kan se skyggen af en bil i nærheden. – Det er ulovligt, meeeen der sker nok ikke noget..

    “Det er ulovligt, meeeen der sker nok ikke noget” er også en vigtig parameter.

    Jeg tror chancerne for at Firmafon får en bøde er utrolig lille – nærmest ikke-eksisterende. Er i ikke enige?

    Hvis i er enige, så synes jeg også den type handling skal værdsættes, da den fortæller noget om hvor man kan springe over hvor gærdet at lavest, uden at (højest synsynligt) skulle hæfte for det , da ingen får ondt i røven af det.

    Der skal jo være en som sagsøger og hvis du ikke har trådt nogen over tæerne, hvilket jeg ikke mener at have gjort i indlægget, så er der nok ingen som sagsøger mig.

    Jeg aner intet om jura, men er stor fan af common-sense-princippet 😀
    Så længe man opfører sig ordentlig og har gode intentioner, så kan man overtræde loven rigtig mange gange, uden at det for alvorlige konsekvenser.

    Men den holder nok ikke i retten.

    Hilsen
    Privatperson Frederik Trovatten 😉

    • Troels Kjems 03/10/2013 at 20:13 #

      Hej Frederik.

      Det er helt ok at løbe en kalkuleret risiko, hvis bare man er klar til at betale ved kasse 1.

      Jeg er dog typen, der rent faktisk godt kan finde på at vente på grønt, selvom der ikke er biler i nærheden. Jeg har tidligere selv overtrådt copyright-loven gentagne gange, også bevidst, men angrer nu, bl.a. igennem dette indlæg 🙂

  3. Lars Holmgaard 03/10/2013 at 19:47 #

    Fantastisk dejlig respons Thomas Rosenstand – som medskribent på artiklen tillader jeg mig at sige tak. Jeg er i øvrigt helt enig. Mange tror billeder på nettet er en gratis vare de frit må tage.

  4. Tage Ebbensgaard 04/10/2013 at 09:40 #

    Er der specielle forhold vedr. offentliggjorte fotos på Facebook? (jvf. de betingelser som man mere eller mindre nødtvunget nødsages til at acceptere når man opretter en profil)

  5. Torben Grue 04/10/2013 at 10:36 #

    På Dogsuniverse.dk har vi skrevet 150+ racebeskrivelser af de enkelte hunderacer til vores guide http://dogsuniverse.dk/hunderacer/. Vi har oplevet hel- eller delvis kopiering af racebeskrivelserne, som vi har løst ved at sende en e-mail med teksten:

    “Vi kan se, at du har været så imponeret af vores tekst på [URL] at du har kopieret den helt eller delvis til [URL] + kopi af screendump. Vi er glade for, at du kan lide det vi skriver, men hvis du ikke fjerner materialet inden [dato] bliver vi desværre nød til at i fakturere dig for ulovlig benyttelse af vores ophavsretsligt beskyttede materiale efter journalistforbundets normale sats på 1.157 kroner pr. time (ekskl. moms) per kopieret tekst.

    Jeg kan oplyse, at der i gennemsnit er brugt min. 2-3 timer til research og tekstskrivning af de enkelte hunderacer.

    Bl.a. Bl.a….

  6. Jesper Rasmussen 04/10/2013 at 13:22 #

    Super godt indlæg. Tak for det.
    Her er et forslag til et efterfølgende tema i samme tråd.
    Hvilke rettigheder har fotografen i danmark, i forhold til hvem, hvad og hvor man må tage billeder, og hvordan de må bruges.

    Når man hører eller læser om amerikanske fotografer er en vis snak om model realeases og comercial use.
    Det kunne være interessant med en lige så fin og forståelig gennemgang af det emne.

  7. Nicolaj Thomasen 07/10/2013 at 21:14 #

    Det er et ret stort problem med den manglende retspraksis. Vi kører i øjeblikket en sag omkring teksttyveri, der højst sandsynligt ender med en dom, da vi er rigtig langt fra hinanden i forhold til et muligt forlig. Det kræver dog tålmodighed at nå så langt – sagen har snart et år på bagen og vi får ingen afgørelse i 2013, det ligger allerede fast.

  8. Pernille Bruun Andersen 15/10/2013 at 09:25 #

    Hejsa
    Der er masser af domsprakis på området. Det er bare ikke trykt i UFR.

    Vh
    Pernille

  9. Sven Felsby 15/10/2013 at 10:49 #

    husk også under billeder uden royalty at nævne Creative Commons:
    http://www.wikihow.com/Find-and-Download-Creative-Commons-Images-from-Flickr

  10. Nicolaj Thomasen 15/10/2013 at 17:26 #

    @Pernille, hvor finder jeg det så?