Dansk test af webhoteller One.com vs. UnoEuro

Test af webhoteller – One.com versus UnoEuro.com

(Update: Brug rabatkoden KG9B2E ved bestilling hos UnoEuro og få 3 mdr. gratis hosting ekstra)

Er UnoEuro bedre end One.com?

Jeg har igennem længere tid været utilfreds med oppetid og generel performance på mit webhotel hos One.com og har derfor besluttet at flytte mine hjemmesider www.onlineeffekt.dk og www.skiferietips.dk fra deres nuværende hjem hos One.com til et Bronze Suite Webhotel hos UnoEuro.com.

For at teste, om der rent faktisk er forskel på performance på webhoteller hos henholdsvis One.com og UnoEuro, så har udført et par simple test af responstider på websitet og hastigheder på filoverførsel både før og efter flytning til nyt webhotel.

Der er ikke tale om en større akademisk test af UnoEuro versus One.com, men måske kan du alligevel bruge mine erfaringer til noget, hvis du er på jagt efter et nyt godt webhotel til din danske hjemmeside.

Testen er foretaget via min 50/50 mbit/s fiberforbindelse fra Waoo. De absolutte tidsmålinger kan du sandsynligvis ikke bruge til særlig meget, men de relative tal for performance skulle være til at stole på.

Jeg har testet ad flere omgange på flere tidspunkter af døgnet før og efter flytningen.

Jeg har delt testen op i to afdelinger:

Test af loadtider

Først testede jeg hvor lang tid min hjemmeside er om at loade i en browser hos henholdsvis One.com og UnoEuro.com.

Jeg anvender henholdsvis

Pingdom Tools (http://tools.pingdom.com/fpt) og

WhichLoadsFaster.com (http://whichloadsfaster.com)

til at foretage tidsmålingerne.

Og jeg tester i både Internet Explorer, Chrome og Firefox.

Test af filoverførselshastigheder (op og ned)

Dernæst tester jeg hvor lang tid det tager at uploade og downloade filer til både mit gamle One.com webhotel (5GB) og mit nye UnoEuro webhotel (Bronze Suite) med FileZilla.

Filoverførselshastighederne (både upload og download) hos One og UnoEuro er vigtige for mig, da jeg ofte henter relativt store mængder data ned fra min server hos min webhost (f.eks. i forbindelse med backup) og tilsvarende også relativt ofte lægger store eller mange filer op på serverne, eksempelvis i forbindelse med publicering af skiferiebilleder (cirka 5 megabyte pr. billede) på www.skiferietips.dk.

Filoverførselshastighederne er testet med et godt gammeldags stopur kombineret med FileZillas indbyggede tidsmåler.

Testresultater

Så lang tid er siderne om at loade

One.com Webhotel
Onlineeffekt.dk – 0,40 sekund
Skiferietips.dk – 1,03 sekund

(Tal fra WhichLoadsFaster.com og som et gennemsnit af 3 x 100 målinger foretaget i henholdsvis Internet Explorer, Chrome og Firefox)

UnoEuro Webhotel
Onlineeffekt.dk – 0,47 sekund
Skiferietips.dk – 0,88 sekund

(Tal fra WhichLoadsFaster.com og som et gennemsnit af 3 x 100 målinger foretaget i henholdsvis Internet Explorer, Chrome og Firefox)

One.com hosting

Amsterdam
Onlineeffekt.dk – 0,40 sekund
Skiferietips.dk – 1,26 sekund

New York
Onlineeffekt.dk – 1,51 sekund
Skiferietips.dk – 2,93 sekund

(Tal fra Pingdom Tools og som et gennemsnit af 2 x 5 målinger foretaget fra servere i henholdsvis Amsterdam og New York)

UnoEuro hosting

Amsterdam
Onlineeffekt.dk – 0,47 sekund
Skiferietips.dk – 1,35 sekund

New York
Onlineeffekt.dk – 1,57 sekund
Skiferietips.dk – 3,31 sekund

(Tal fra Pingdom Tools og som et gennemsnit af 2 x 5 målinger foretaget fra servere i henholdsvis Amsterdam og New York)

Upload og download af filer

Komplet filbackup hos One.com
Onlineeffekt.dk – 69 sekunder
Skiferietips.dk – 120 sekunder

(Download via FileZilla)

Komplet filbackup hos UnoEuro
Onlineeffekt.dk – 72 sekunder
Skiferietips.dk – 91 sekunder

(Download via FileZilla)

Upload af 80 mb fil hos One.com
Onlineeffekt.dk – 20 sekunder

(FileZilla upload)

Upload af 80 mb fil hos UnoEuro
Onlineeffekt.dk – 20 sekunder

(FileZilla upload)

Download af 80 mb fil hos One.com
Onlineeffekt.dk – 22 sekunder

(FileZilla download)

Download af 80 mb fil hos UnoEuro
Onlineeffekt.dk – 21 sekunder

(FileZilla download)

Jeg fik Uffe Fey fra WPkonsulent.dk til at hjælpe mig med flytningen, som blev udført fredag den 1. februar 2013.

Yderligere observationer og gode råd

Ovenstående testresultater giver ikke en entydig konklusion i forhold til hvilket af disse to billige webhoteller, som er bedst.

Umiddelbart peger i retning af One.com, især når der kigges på loadtider, men som UnoEuro gør opmærksom på i nedenstående tweet, så giver min testmetode vist One.com en klar fordel.

UnoEuro Webhosting Kommetar

I forbindelse med flytningen konstaterede vi til vores overraskelse, at UnoEuro som udgangspunkt ikke understøtter ÆØÅ i filnavne, eller i hvert fald ikke i filnavne på billedfiler.

Dette gav ekstra arbejde til Uffe, som var nødt til at lave et script, der kunne omdøbe de ramte filnavne.

Hos One.com har der ikke været problemer med ÆØÅ i filnavne.

Til gengæld kan jeg så glæde mig over, at UnoEuros webmail er både mere intuitiv og lækker at arbejde med end den tilsvarende webmail-klient hos One.com.

Det var alt for denne gang.

Kan mine testresultater bruges til noget og hvor meget betyder One.coms brug af server side caching reelt? Smid gerne en kommentar nedenfor!

Links nævnt undervejs i denne artikel

Vil du tjene flere penge?

Få min gratis nyheds-mail med guldkorn om e-handel og online markedsføring.

One Response to “Test af webhoteller – One.com versus UnoEuro.com”

  1. Uffe 07/02/2013 at 18:27 #

    Det er interessant – jeg havde klart forventet at unoeuro ville være hurtigere. Med basal caching, og måske endda kun simpel page speed optimering vil jeg dog tro du hurtigt vil overhale dem. Der er trods alt ikke ret stor forskel.

    Og ja, one.com’s cache er “smart”, men også ufatteligt irriterende i forbindelse med opdatering og vedligehold af indhold. Når man eksempelvis ændrer noget i sin kode kan man godt risikere at der går adskillige minutter før ændringen slår igennem. For en udvikler der enten ikke er klar over dette, eller bare har glemt alt om denne mekanisme, kan det være ekstremt frustrerende 🙂