Social Media Week 2013 Google Plus

Social Media Week eksperter tror ikke på Google+

I næste uge (fra mandag den 18. februar til fredag den 22. februar 2013) løber Social Media Week af stablen i København.

Her vil en lang række selvudnævnte “eksperter” og “specialister” i sociale medier fortælle, hvordan du og din virksomhed får størst forretningsmæssig værdi ud af de sociale medier.

Nogle af disse indlægsholdere er superdygtige og har 100% styr på, hvad de taler om.

Andre privatpersoner og firmaer benytter i stedet Social Media Week som undskyldning for at invitere potentielle kunder til Buzzword bingo (læs mere om Buzzword bingo på Wikipedia).

Programmet for Social Media Week fortæller dig desværre ikke, hvorvidt det enkelte indlæg har høj forretningsmæssig værdi eller blot er uddeling af varm luft.

Er “Eksperten” i Sociale Medier på Google+?

For at hjælpe dig med at vælge de mest værdifulde tilbud fra næste uges tætpakkede program, så har jeg lavet et simpelt tjek af en række foredragsholdere ved at undersøge, om de er til stede på Google+.

Jeg har primært tjekket de foredragsholdere, der sælger rådgivning om sociale medier til danske virksomheder.

Google+ er nemlig et socialt medie. Og for 90% af alle virksomheder er Google Plus også det potentielt vigtigste sociale medie. Måske ikke i dag, men meget snart.

Det er langtfra alle virksomheder, som har forstået det.

Det kan måske skyldes, at mange af Social Media Weeks specialister og eksperter i sociale medier er uenige med mig.

Men lad os komme til sagen. Her er en oversigt over et udvalg af foredragsholderne på Social Media Week i København samt information om deres tilstedeværelse på Google+.

Firma/oplægsholder Har firmaet en aktiv Google+ profil?
Essencius Nej.
IBM Måske. IBM har en Google+ profil her, men det er uklart, om den er aktiv, da alt indhold er skjult for offentligheden.
Bigum&Co Ja. Her finder du Bigum&Co på Google+.
Maersk Ja. Og endda en rigtig god en af slagsen, som du finder her.
Seismonaut Opdateret 20.10.2013: Nej. Seismonaut havde en Google+ profil med ID 107266915849875048516, men tror åbenlyst ikke på konceptet. Nu er Seismonauts G+ side lukket ned igen
Vertic Nej.
Nodes Nej. De har oprettet en Google+ profil her, men den samler vist blot støv.
Wibroe, Duckert & Partners Nej.
Komfo Ja. De har netop oprettet denne Google+ profil (men har dog endnu ikke nået at koble deres hjemmeside og Google+ profil sammen).
Adtomic Communications Nej.
Falcon Social Ja. Du finder Falcon Socials aktive Google+ profil her.
Konxion Nej. Du finder Konxions stendøde Google+ profil her.
SAS Institute Ja. Du finder den her.
Social Square Nej.
LBi Ja. LBi er aktiv på Google+ her.
Advice Digital Nej.
Ifluence Nej.
New Media Crew Nej.
Bysted Nej.
In2Media Nej. Men til gengæld er de at finde på Tumblr.
ContentCPH Nej. Den findes her, men den er død.

Disclaimer: Jeg har søgt efter Google+ ikoner på de nævnte firmaers hjemmesider og lavet en søgning efter firmanavn på Google+. Hvis jeg ingen af stederne har fundet spor af en Google+ firmaside, så har jeg tilladt mig at konkludere, at den pågældende Social Media Week foredragsholder ikke er til stede på Google+.

Tror du på Google+ som socialt medie?

Personligt mener jeg, at det er en forretningsmæssig fejl ikke at være repræsenteret på Google+, uanset om man rådgiver om sociale medier eller er en gennemsnitlig dansk virksomhed.

Hvis du hører til dem, som endnu ikke har en Google+ profil og tvivler på Google+ som et relevant socialt medie, så deltag i debatten i denne Google+ tråd

Vil du tjene flere penge?

Få min gratis nyheds-mail med guldkorn om e-handel og online markedsføring.

9 Responses to “Social Media Week eksperter tror ikke på Google+”


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg_replace() in /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-content/themes/whitelight/includes/theme-comments.php:63 Stack trace: #0 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-content/themes/whitelight/includes/theme-comments.php(19): the_commenter_link() #1 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): custom_comment(Object(WP_Comment), Array, 2) #2 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('\t ...', Object(WP_Comment), 2, Array) #3 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 1, Array, '\t ...') #4 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(159): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 1, Array, '\t ...') #5 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_ in /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-content/themes/whitelight/includes/theme-comments.php on line 63