10 tips til bedre julehandel

I disse dage er du formodentlig allerede i fuld gang med at gøre din netbutik klar til årets julehandel.

Med fare for at give dig yderligere julestress, så er her 10 forslag, der kan forbedre dit julesalg anno 2011.

1 Planlæg julehandlen i god tid

Brug en sommeraften i august på at gøre dig nogle tanker omkring årets julehandel. Skriv de ting ned, som virkede sidste år – og de nye initiativer, som skal prøves af i år.

Julen kommer på samme tid hvert år. Hvis du har overblik over, hvilke ting der kan udføres allerede inden juletravlheden rammer dig og din netbutik, så kan du bedre fordele arbejdsbelastningen, så du har mere tid til kunder og ordrehåndtering i november og december.

Så lav tidligt din personlige dosmerseddel for årets julehandel. Dine samarbejdspartnere er med garanti glade for, at du giver dem et langt varsel – måske kan du endda få bedre priser eller højere kvalitet, hvis du ikke booker dem til hasteopgaver, når de selv har allermest travlt?

2 Gør det let at ønske sig gaver

Sørg for at besøgende på dit website nemt kan ønske sig dine varer som julegaver.

Tilføj en “Tilføj til ønskeseddel” funktion på alle produktsiderne.

Hvis din shopløsning ikke som standard stiller muligheden til rådighed for dig, så brug GiftManagers gratis ønskeseddel plugin.

Danskerne laver og sender typisk deres ønskesedler primo/medio november.

3 Optimér dine AdWords kampagner

Senest i starten af Oktober bør du kaste et grundigt blik på dine AdWords kampagner. Lav nye målrettede julekampagner eller som minium et sæt “julede” annoncetekster, hvor du tager højde for, at du i høj grad skal indfange kunder, der ikke selv skal bruge dine varer.

Fortæl dem om de særlige “julefordele”, som julegavekøberne får hos dig, fx. lange byttefrister, mulighed for gaveindpakning eller hvad der nu i øvrigt adskiller din butik fra mængden.

4 Hjælp manden og bedstemoren

Gør lidt ekstra for at hjælpe den fortvivlede husbond, som er på jagt efter undertøj til fruen – eller bedstemoren, som er blevet instrueret i at købe Lego til barnebarnet.

Fortæl dem om årets trends og hvilke gaver, der sælger godt. Mange mænd og bedstemødre går gerne efter det sikre. Bekræft dem i, at de er ved at vælge rigtigt.

Hvis du ikke allerede har en “gavefinder” funktion på din hjemmeside, så lav som minimum en juleside, hvor du viser et udvalg af populære produkter fra forskellige prisklasser.

5 Fang kunderne tidligt

Når først gaverne er købt i en anden netbutik, så har du misset din chance.

Overvej at give julegavekøberne en “Køb julegaverne tidligt” rabat, hvis du fanger deres opmærksomhed i anden anledning.

6 Forlæng byttefristen

De lovpligtige 14 dages fortrydelsesret rækker ikke langt, når der tages højde for helligdage og juletravlhed. Hvis du vil have fingre i danskernes julegavebudgetter, så er du nødt til at forlænge fristen. Set fra kundernes synspunkt så skal gaverne helst kunne returneres til og med første uge af januar.

7 Sælg mere

Når en julegavekøber lagt en ordre i din butik, så var det måske en idé at lægge en rabatkode i pakken med teksten  “Brug rabatkoden ”1234” og få 10% rabat på din næste ordre” eller en anden kreativ indgangsvinkel til at lokke ekstra ordrer ud af enten gavegiver eller gavemodtager.

8 Tilpas løbende din online Markedsføring

Det giver selvfølgelig sig selv, men ikke desto mindre, så bør du midt i juleræset huske at målrette din online markedsføring mod de produkter, som du rent faktisk har på lager.

Hvis lagerstatus på visse af dine varer er tæt på at gå i nul, så stop AdWords annoncerne for disse varer og ryk dem væk fra din netbutiks forside, allerede inden de sidste enheder af de pågældende varer er solgt.

Hver eneste jul sender et utal af AdWords annoncer de besøgende direkte til et “Udsolgt” skilt – det er spild af de besøgendes tid og dine penge.

9 Bevar overblikket

Kig jævnligt i Google Analytics og hold øje med de besøgende på dit website.

Sørg for at Analytics er sat rigtigt op, så du løbende kan se, hvilke af dine markedsføringstiltag, der virker og hvilke der blot dræner dig for penge.

Hold øje med AdWords kampagnernes performance (konkurrencen øges op til jul – ofte voldsomt).

Brug Google Analytics UTM tracking til at spore nyhedsbreve og bannerkampagner.

10 Dit bedste tip til god julehandel?

Hvad er dit personlige favorittrick til at lokke julegavekøberne ind i din netbutik og ud igen med varer i kurven?

Hvis du har lyst til at afsløre det, så skriv det i kommentarfeltet nederst.

Vil du tjene flere penge?

Få min gratis nyheds-mail med guldkorn om e-handel og online markedsføring.

3 Responses to “10 tips til bedre julehandel”


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg_replace() in /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-content/themes/whitelight/includes/theme-comments.php:63 Stack trace: #0 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-content/themes/whitelight/includes/theme-comments.php(19): the_commenter_link() #1 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): custom_comment(Object(WP_Comment), Array, 2) #2 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('\t ...', Object(WP_Comment), 2, Array) #3 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 1, Array, '\t ...') #4 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(159): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 1, Array, '\t ...') #5 /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_ in /var/www/onlineeffekt.dk/public_html/wp-content/themes/whitelight/includes/theme-comments.php on line 63